Hver kollega har deres unikke fortælling

Kims rejse til Danmark

Det er altid med et kæmpe smil på læben, når man møder Kim. Kim er en af vores kære kollegaer, der hver dag gør sit bedste for at udføre opgaver i topklasse. Men udover det fantastiske arbejde, som hun bidrager med i Racoon, er der naturligvis mere bag den dygtige medarbejder.

Kim er oprindeligt fra Holland, men kom til Danmark for seks år siden. Hun holder meget af at rejse, hvilket også var medårsag til hendes valg om at flytte hertil. Derudover har Kim en stor passion for heste, som hun har trænet i løbet af de sidste 10 år. Dette var også en af årsagerne til, at hun flyttede til Danmark. Hun har nemlig brugt fem år på at arbejde med heste her i Danmark.

I mandags var Kim og hendes faste arbejdsmakker Rui ude ved Krystalgården på Frederiksberg for at foretage diverse ejendomsservice opgaver. Kim har i det seneste år arbejdet inden for ejendomsservice i Racoon, hvilket hun er rigtig glad for. Mandagens program stod blandt andet på en række grønne ydelser, såsom pasning af blomster og fejning, så beboerne kan nyde flotte forårsblomster og rene fliser.

Et godt Team

Når Kim ikke er i fuld gang med ejendomsservice i Racoon bruger hun blandt andet tiden på at løbe ture eller vandre med sin hund. Hun er heller ikke bleg for at åbne op for sin mere nørdede side, som hun kalder det. Kim kan nemlig også godt lide at spille computer – og World of Warcraft er højst sandsynligt det, som man finder på skærmen.

Da Kim først stiftede bekendtskab med Racoon var hun ikke klar over, hvad hun skulle forvente, men havde alligevel en umiddelbar fornemmelse af, at det var en god virksomhed at arbejde i. Hun vidste heller ikke, hvad hun ville synes om selve jobbet, men kan nu med sikkerhed sige, at det var den rigtige beslutning at blive en del af Racoon-fællesskabet.

Det der specielt gør arbejdet i Racoon fedt, ifølge Kim, er muligheden for at arbejde udenfor og varetage forskellige typer af opgaver. Rui og hende arbejder sammen hver uge og udgør et super godt team. Samtidig har de begge også glæden af at hilse på beboerne og få en kort sludder. Det er noget Kim synes er rigtig hyggeligt. I Racoon er det nemlig vigtigt, at der bliver skabt tryghed for kunderne, når de ansatte er ude og varetage deres opgaver.

Hvis du har lyst til at lære søde Kim bedre at kende, kan du få en kort introduktion i nedenstående video. Vi her i Racoon er glade for at have en kollega som Kim i vores team!

Står du og mangler hjælp inden for ejendomsservice? Det kunne være du stod og manglede Kim og Rui-teamet til at imødekomme foråret med nogle af vores grønne ydelser? I så fald kan du kontakte os på tlf. 70 275 475 fra mandag til fredag mellem kl 8-16.

Kan vi hjælpe dig?

Hvad kan vi hos Racoon Rengøring & Ejendomsservice hjælpe dig med? Klik her og se vores ydelser. Vi udfører ydelser såsom trappevask og vinduespolering i København og omegn. Kontakt os og hør hvordan vi kan hjælpe dig. Du kan kontakte os på tlf.: 70 275 475 fra mandag til fredag mellem kl. 8-16.

Glem ikke at besøg vores sociale medier, så du kan lære Racoon bedre at kende:

Uforpligtende
& gratis tilbud

Vi svarer indenfor 24 timer