Vi står alle i en kaotisk tid. Corona-situationen spreder sig desværre hastigt og flere bliver hver dag smittet. Det er en tid, hvor vi alle må holde sammen hver for sig, så vi kan få bekæmpet smittespredningen af den alvorlige virus.
Hvis ikke du allerede er bekendt med COVID-19 er det kort fortalt en virus. Virus er små partikler, som smitter gennem dråber, når man eksempelvis nyser, hoster eller lignende. Det betyder at smitte nemt kan forekomme, hvis ikke man sørger for at passe på.
Rådet for Sundhedsstyrelsen har opstillet et par gode råd til, hvordan vi som borgere på bedste vis kan beskytte os selv og andre i denne ubehagelige tid. Disse råd ses nedenfor og bør tages meget alvorligt:
God hygiejne i form af at vaske sine hænder grundigt og bruge håndssprit er naturligvis væsentligt at følge. Derudover beskriver et af rådene, hvordan vi skal være opmærksomme på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen. De opfordrer altså os alle til at have ekstra fokus på rengøringen i disse tider.
Helt almindelig rengøring vil virke optimalt, hvis du vil mindske risikoen for at blive smittet samt spredning af smitte. Hvis vi jævnligt sørger for at støvsuge og generelt gøre rent, sørger vi for at viruspartiklerne ikke gemmer sig i støvet. Der er dog alligevel visse steder, som er særligt udsatte, og som vi derfor bør give ekstra opmærksomhed.
De særligt udsatte steder er kontaktflader, hvor der er mange berøringer i løbet af en dag. Steder såsom trappeopgange eller vaskerum er specielt områder, som vi må være ekstra opmærksomme på i denne tid, da der nemt kan overføres smitte. Gelændere og dørhåndtag bliver berørt af mange mennesker i løbet af en dag. Hvis man har Corona-virussen, vil man derfor afsætte virussen på disse steder, som dertil vil blive overført til den næste person, der rører ved eksempelvis gelænderet.
En amerikansk undersøgelse har netop vist, at Corona-virussen muligvis kan overleve på overflader af rustfrit stål og plastisk i op til tre dage – det kan eksempelvis være på et dørhåndtag. Det er derfor altafgørende, at sådanne steder rengøres grundigt og hyppigt.
Her i Racoon vil vi ved hvert besøg hos vores nuværende kunder inden for trappevask desinficere gelændere i trappeopgange og dørhåndtag på hovedindgangspartier. På de vaskerier hvor vi gør rent, vil vi desuden desinficere overflader med trykknapper.
Vi opfordrer naturligvis alle til at opretholde og vedligeholde rengøring, så vi så vidt muligt kan holde smittespredningen nede. Vi hos Racoon hjælper gerne, hvor vi kan med at forebygge smitte med vores ydelser inden for bl.a. trappevask, vinduespolering og hovedrengøring.
Hvis I har brug for hjælp til rengøring, bedes I endelig ikke tøve med at kontakte os på tlf. 70 275 475 fra mandag til fredag mellem 8-16. Derudover kan du også læse mere om ydelserne her på vores hjemmeside: https://racoonrobots.dk/ydelser
Det er dog nødvendigt at understrege, at hvis der er tilfælde af Corona-virus i opgange eller lignende, er vi her i Racoon ikke i stand til at tilbyde vores ydelser.
Husk at pas på jer selv og hinanden!